Vendepunkt

I dag fuldmåne

En tanke strejfer mig
Bliver måske til virkelighed
Hvis blot jeg formår at fastholde den og lade den fortsætte
Videre
Væk fra mig

Ind i dit skød og dine åbne arme
Dit mørke hår og dine altopslugende øjne
Dit lukkede sind

En dør står på klem

Endnu en illusion
Griber mig
River mig med

Igen

At tro på det umulige
Med større styrke

Kan muligheder vokse
Kan tanker
Kærlighed

Længsel

Længsel efter at kunne favne dig
Magte din uigennemskuelighed
Dit væsen

Din ømhed, dine svigt

Mine kræfters uformåen
Er måske ikke længere det eneste jeg kan forvente
Når vi ses

Igen

I nymånens skær