Skygger i luften

Dit forplumrede lille sind
kaster skygger i luften omkring dig
trækker kramperne ud
og slipper kun sjældent strøtanken
den vedvarende kilde til lindring

En dag, så -
så

Du spræller fint i nettet
de har spændt ud hen over informationsmotorvejen
af nogen forvekslet med livets landevej
af andre den gyldne middelvej

Hængende der
med hovedet den forkerte vej
armene og kortene tæt ind til kroppen
Men det hele er kortlagt, rammet ind i støv
tror du, mens du strammer dit greb
om rebene du kun sporadisk føler snære

Dit forplumrede lille sind
er det eneste ingen kan tage fra dig