Rødder

Mørket hænger over byen
Og værner varsomt, nænsomt
Som var det den sidste time
En prangende fæstning
Måske beboet
Af fremmede

Ånder, dybt

Står nøgent naglet
Urokkelig
Ilden i mit indre
Aldrig nok
Hvert år en ny forklædning
Til forveksling lig sidste års

Ånder, igen

Mine klæder er nu hvor de kom fra
De der fik lov at ligge
Indgår i kredsløbet
De der lå i vejen er kastet på bålet
Som fallitære skabninger
Hvis skæbne gik den gale retning

Ånder, tungere

Min krop falder i et med himlen
Kun vage konturer fortæller om min eksistens
Ønskede jeg kunne rive mig løs
Evigt bundet af mit net
En forudsætning
En hindring
Ingenting?
-

Ånder

Kun jeg kan se
Forfølger stedse mine sparsomme handlinger
Overalt omkring mig
Slipper mig sjældent
Og kun for en kort bemærkning
Op i mørket